Bliv kontaktet

Har du brug for hjælp? Så ringer vi dig op


    Serverløsninger

    Serverløsninger til virksomheder

    Vi hjælper dig med at finde den rette serverløsning, der giver dig nem og hurtig adgang til data og filer fra alle enheder i din virksomhed.

    En server er vigtig for enhver virksomhed, idet den har ansvaret for at lagre alle dine dyrebare data og filer. På samme måde virker serveren også som en form for depot, hvor virksomhedens medarbejdere kan gå hen for at tilgå de data, som de enkelte har behov for.

    Med andre ord sørger serveren for, at det data, som er lagret, kan tilgås af alle medarbejdere i virksomheden. Dette giver større mulighed for samarbejde på tværs af afdelinger samt en forsikring om, at du altid har en backup af dine data.

    Claus Dissing Andersen
    • Claus Dissing Andersen
    • Key Account Manager

    Kontakt os











      Skal du vælge en fysisk eller virtuel server?

      Når du skal vælge din server, skal du vælge, om du gerne vil have en fysisk server, eller om du hellere vil gå med en virtuel serverløsning. En fysisk server er, som ordet også indikerer, en fysisk enhed placeret i virksomheden. Denne indeholder en speciel form for hardware, der gør det muligt for flere klienter at tilgå serveren på samme tid. En fysisk server - også kaldet en dedikeret server - har den egenskab, at det kun er dig og udbyderen, som har adgang til den. Du skal med andre ord derfor ikke dele ressourcerne på serveren med andre virksomheder. En dedikeret server er specielt egnet til større virksomheder, hvor der er behov for en masse plads til lagring af data, filer osv. Vælger du en fysisk serverløsning hos Mariendal IT, er det os, der står for driften af den, så du kan have fokus på din kerneforretning. En virtuel server fungerer lidt på samme måde og har de samme egenskaber som en fysisk server. Forskellen ligger i, at den virtuelle server ved hjælp af en særlig software kan opdeles i mindre enheder, således flere virksomheder kan deles om den samme fysiske server. Dette kaldes også en shared server. Leder du efter en billig server, er det denne model, du skal gå med. Løsningen bliver billig, netop fordi du skal dele den med andre. Du sparer derfor penge på både driftsomkostninger og vedligeholdelse.

      Køb eller leje af server?

      Når du skal vælge ny server til din virksomhed, er det værd at overveje, om du skal købe en server, eller om det bedre kan betale sig for dig at leje den. Der er fordele og ulemper ved begge dele. Fordelen ved køb af server er, at du har eneret, og at du 100% ejer både hardwaren og softwaren på den. Serveren kan placeres fysisk i virksomheden eller i en serverpark, så du undgår store investeringer i egen infrastruktur. Ulempen ved egen server er, at det kræver medarbejdere i virksomheden, som har kompetencerne til at løse problemer ved eventuelle nedbrud, idet du ikke har decideret support tilgængelig. Vælger du derimod at leje en dedikeret eller virtuel server gennem en serverudbyder med stor erfaring i server hosting som os, så er du sikker på 100% support, hvis din server svigter.

      Server hosting i Danmark ved Mariendal IT

      Mariendal IT tilbyder server hosting i Danmark, og du kan vælge at leje eller købe din server gennem os. Fra vores eget hostingcenter varetager vi driften af din server døgnet rundt, 365 dage om året. Vi tilbyder flere former for hosting af din server, herunder fysiske serverløsninger og løsninger med Microsoft Cloud Computing. Hos os er kunden altid i centrum, og vi sætter en ære i at yde kvalificeret rådgivning og finde IT-løsninger, der skaber værdi for vores kunder. Vores klare mål er at rådgive om og levere forretningsfremmende IT-løsninger tilpasset virksomhedernes individuelle behov. Har du behov for dedikerede serverløsninger, sørger vi for, at din nye server leveres og installeres direkte i virksomheden. Investeringen og implementeringen af nye driftsløsninger kan være en uoverskuelig opgave. Derfor anbefaler vi altid, at disse initiativer planlægges, igangsættes og gennemføres i samarbejde med os, da vi har den fornødne ekspertviden og erfaring på området.

      Har du brug for IT-assistance, løser vores konsulentafdeling store og små IT-opgaver for alle typer virksomheder. Vi har stort fokus på en optimeret og solid drift, og vi har mange års erfaring i driftsinstallationer, konfiguration og serviceaftaler.

      Kontakt Mariendal IT på tlf. +45 9631 7794 eller mail salg@mariendalit.dk til en snak om dine IT-udfordringer.  

      linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram