Serverløsninger

Vil du gerne have nem og tilgængelig adgang til dine data og filer fra alle enheder i din virksomhed? Og er du bange for sikkerheden ved selv at have din data liggende?

Så kan vi hjælpe dig med at finde den rette server løsning, der passer til dig og din virksomhed.

En server er vigtig for din virksomhed, idet den har ansvaret for at lagre alt din dyrebare data og filer, som du har liggende i virksomheden. På samme måde virker serveren også som en form for depot, hvor virksomhedens medarbejdere kan gå hen for at tilgå de data som de enkelte har behov for.

Med andre ord sørger serveren for, at det data, som er gemt på derpå kan tilgås af alle medarbejdere i virksomheden. Dette giver større mulighed for samarbejde på tværs af afdelinger, samt en forsikring om, at du altid vil have backup af dine data.

Skal du vælge en fysisk eller virtuel server? 

Når du skal vælge din server skal du vælge om du gerne vil have en fysisk server eller om du hellere vil gå med en virtuel serverløsning.

En fysisk server er, som ordet også indikerer, en fysisk computer som er placeret i virksomheden. Computeren indeholder en speciel form for hardware, der medvirker at flere klienter kan tilgå serveren på samme tid. En fysisk server - også kaldet en dedikeret server - har den egenskab, at det kun er dig og udbyderen som har adgang til den. Du skal med andre ord, derfor ikke dele ressourcerne på serveren med andre virksomheder. Den fysiske server er specielt egnet til større virksomheder, hvor der er behov for en masse plads til data, filer osv.

Vælger du en fysisk serverløsning hos Mariendal IT, er det selvfølgelig os, der står for driften af den, så du kun behøver at have fokus på din kerneforretning.

En virtuel server fungerer lidt på samme måde og har de samme egenskaber som en fysisk server. Forskellen ligger i, at den virtuelle server faktisk er en fysisk server, som ved hjælp af en særlig software gør, at den kan opdeles i mindre enheder, således flere virksomheder kan deles om den samme fysiske server. Dette kaldes også en shared server. Leder du efter en billig server er det denne model du skal gå med. Løsningen bliver billig netop, fordi du skal dele den med andre. Du sparer derfor penge på både driftsomkostninger og vedligeholdelse.

Købe eller leje af server? 

Når du skal vælge ny server til din virksomhed er det værd at overveje om du enten skal købe en server eller om det bedre kan betale sig for dig at leje. Der er fordele og ulemper ved dem begge.

Fordelen ved server køb er, at du har eneret og 100% ejer af både hardware og software på den. Serveren kan placeres enten fysisk i virksomheden eller i en serverpark, så du undgår store investeringer i egen infrastruktur. Ulempen ved egen server er, at du skal være sikker på at have medarbejdere i virksomheden, som har kompetencerne til at løse problemer ved evt. nedbrud, idet du ikke har decideret support tilgængelig.

Vælger du derimod at leje enten en fysisk server eller virtuel server gennem en serverudbyder med erfaring i server hosting, så er du sikker på 100% support, når din server svigter.

Fordelen ved at virtual server hosting er også den store fleksibilitet, der følger med. Du kan fx vælge at opgradere til en stærkere server eller nedgradere til en billigere løsning efter behov.

Server hosting i Danmark ved Mariendal IT

Mariendal IT tilbyder dansk server hosting, hvor du kan vælge at leje eller købe din server gennem os. Fra vores egen hostingcenter varetager Mariendal IT driften af din server 24/7 - 365 dage om året. Vi tilbyder flere former for hosting af din server, herunder bl.a. windows server hosting og online server hosting.

Hos Mariendal IT er kunden altid i centrum. Vi sætter en ære i at yde kvalificeret rådgivning og finde IT-løsninger, der skaber værdi for vores kunder. Vores klare mål er at rådgive om og levere forretnings fremmende IT-løsninger.

Vi leverer løsninger, afstemt efter virksomhedens behov, hvad enten det er via vores professionelle HostingCenter eller dedikerede serverløsninger installeret og leveret direkte i virksomheden.

Investeringen og implementeringen af en ny driftsløsning kan være en uoverskuelig opgave. Derfor anbefaler vi, at disse initiativer planlægges, igangsættes og gennemføres i samarbejde med Mariendal IT, der har den fornødne ekspertviden og erfaring på området.

Har du brug for IT-assistance, løser Mariendal ITs konsulentafdeling store og små IT-opgaver for alle typer virksomheder. Vi har stor fokus på en optimeret og solid drift, og har mange års erfaring i driftsinstallationer, konfiguration og serviceaftaler.

Kontakt Mariendal IT på tlf. +45 9631 7794 eller mail salg@mariendalit.dk til en snak om dine IT udfordringer.