Microsoft Office 365

Er din virksomhed klar til at tage springet ud i skyen?

Flyt hele din virksomheds IT-infrastruktur op i skyen, minimer driftarbejde samt nedetid, og få tid til at fokusere på lige præcis dét, som I er gode til I jeres virksomhed - at servicere jeres kunder og tjene penge.

Cloud Computing er et begreb som er opstået inden for de seneste år og fungerer på den måde, at IT leveres over internettet som en service. Vi kender allerede eksempler på Cloud Computing fra vores hverdag, hvor mange af os bruger applikationer, såsom Facebook, Netflix, Spotify eller webmail, herunder gmail og hotmail.

Uden sikkert at tænke over det, bruger vi nemlig allerede en del applikationer, som ikke er installeret på computeren, men i stedet ligger i selve “skyen”. Nu hvor vi i stigende grad benytter os af webbaserede applikationer, begynder vi også i stigende grad at mærke en tendens til at flytte flere og flere applikationer ud i skyen på arbejdspladserne.    

For virksomheder kan det være en fordel at afvikle både systemer og applikationer i skyen. Foruden den store besparelse til drift og vedligeholdelse, så giver løsningen også en større sikkerhed mod IT angreb fx hackerangreb. Ligeledes får du også automatiske sikkerhedskopieringer af dine data samt automatiske opdateringer af styresystem og alle applikationer.

Microsoft cloud løsninger til virksomheder

En af de største spillere på markedet inden for Cloud Computing er Microsoft, som de seneste år med stor succes har konverteret mange af deres server-baserede løsninger til digitale tjenester.

I dag kan du derfor få velkendte produkter, såsom SharePoint, Exchange, Office-pakken osv. som abonnementstjenester, så du slipper for at betale en masse dyre licenser du sikkert ikke bruger alligevel. Men hvorfor ikke bytte hele din virksomheds IT-infrastruktur ud med en cloud-baseret løsning?  

Microsoft Azure

Microsoft Azure er en cloud-baseret service som du kan tilkoble din virksomhed, hvorigennem du kan installere Microsofts mange services alt efter, hvad du behøver i din virksomhed.  

Du betaler nemlig kun for det du bruger.

Den mindste løsningsmodel du kan vælge er en IaaS løsning for virksomheder. Iaas står for Infrastructure as a Service og betegnes som værende en IT-infrastruktur, som er betalt og styret over nettet. Med IaaS lejer du dine servere, lager, netværk, og sikkerhedstjenesester, såsom Firewall og VPN gennem en cloududbyder. Ideen er, at du kan skalere op og ned på de services du har brug for i din virksomhed, og dermed kun betale for de ressourcer du rent faktisk bruger.  

Microsoft Azure er derfor en platform for virksomheder, der gør det muligt for dig at afvikle dine systemer over internettet i skyen, på samme måde som du ville have gjort det, hvis virksomheden havde eget datacenter. Forskellen er dog, at systemerne køres over internettet gennem ét af Microsofts datacentre på Microsoft Azures virtualiseringsplatform.

Fordelen ved Microsoft Azure - og det at lade hele din virksomheds IT infrastruktur ligge i skyen - er at du som klient selv kan bestemme, hvornår og hvor meget du gerne vil benytte dig af de services der tilbydes. Med bare ét klik kan du gøre kapaciteten på dine servere større (og dermed også dyrere) eller mindre (og dermed også billigere). Du kan fx automatisere dine servere til at være mindre om natten og større i arbejdstiden, da det er her du bruger dem.  

Microsoft SharePoint

Har du derimod brug for mere end bare server, lagerplads og sikkerhed, og også gerne vil drage nytte af nogle af Microsofts mange produkter i din virksomhed, så tilbydes der gennem Azure også løsningsmodellen SaaS - Software as a Service.  

Software as a Service fungerer på den måde, at du gennem Microsoft Azures platform kan tilkoble kendte produkter, såsom SharePoint 365. SharePoint er et online intranet for virksomheder, som er skabt til at dele dokumenter og arbejde på tværs af tid og sted for virksomhedens medarbejdere. Med SharePoint kan du derfor sige farvel til fællesdrevet og goddag til et problemfrit samarbejde med dine medarbejdere på tværs af organisationen.

Office 365 SharePoint er til virksomheden, som gerne vil udnytte de muligheder der er ved at få medarbejderne til at samarbejde med hinanden - på tværs af både afdelinger og måske endda breddegrader i internationale virksomheder. SharePoint giver dine medarbejdere adgang til bedre samarbejde, mere struktur og nemmere adgang til relevant information hos hinanden.

Gennem Microsoft Azures platform kan du også med løsningsmodellen SaaS tilkoble kendte produkter, såsom Office 365 og Exchange mail.

Cloud Computing hosting

Ønsker du at flytte din virksomheds IT-infrastruktur op i skyen og vælger du at gå med Microsofts løsning Microsoft Azure kan du leje løsningen gennem Mariendal IT.

Med cloud hosting af din virksomheds IT-infrastruktur betyder det, at du får leveret dine services gennem vores Hostingcenter i Danmark. Du skal derfor ikke tænke på enten drift eller vedligeholdelse - det sørger vi for. Samtidig kan vi tilbyde dig både remote backup og remote support, så du heller ikke skal bekymre dig om uforudsete uheld, hvis du kommer til at slette kritiske filer, eller længere nedetid, hvis systemerne ikke virker som de skal.

Kontakt Mariendal IT på tlf. +45 9631 7790 eller på mail salg@mariendalit.dk  til en snak om, hvordan Cloud Computing kan gavne din virksomhed, samt hvordan Microsoft Azure og Microsoft SharePoint kan skabe værdi for dig og dine medarbejdere.